MALTHAS TEGNESTUE var blandt de første tegnestuer i landet, der begyndte at lave digitale modeller til brug for løsning af planlægningsopgaver og byggeopgaver. De første opgaver drejede sig om planlægning af de store vindmølleparker helt tilbage i 1994. Siden kom et stort antal visualiseringer af antenneinstallationer for mobiltelefoni i samarbejde med SONOFON.

Nu bruger vi visualisering ved hjælp af digitale modeller og digitale fotos til næsten alle opgaver. Vi fremstiller meget tidligt i processen en digital 3-dimensional model af emnet og bruger denne model i udviklingen af projektet, hvad enten det drejer sig om et enfamiliehus, et industribyggeri, et tårn til mobilkommunikation eller en udstykningsplan for et nyt parcelhusområde.

VISUALISERING AF TEKNISKE LØSNINGER
MALTHAS TEGNESTUE udarbejder forslag til udformning af alle tekniske løsninger og udfører som før nævnt visualiseringer af forslag til GSM-antenner på bygninger, skorstene og specielle konstruktioner.

VISUALISERING "UD AF HUSET"
Vores visualiseringsafdeling påtager sig også rene visualiseringsopgaver for entreprenørfirmaer og ejendomsmæglere og andre arkitekt-og ingeniørfirmaer, helt uden den øvrige tegnestues medvirken.
Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes: Placering af større tankanlæg på en havn, ombygning af industrianlæg og byggeri i kystzonen .

DIGITALE FOTOS
Visualisering alene på grundlag af digitale billeder er ideelt til hurtig vurdering af farveskift på bygninger, virkningen af nye vinduer i et hus og virkningen af mindre tilbygninger mv.

Med digitale fotos kan man også hurtigt se virkningen af ændringer i et landskab, retablering af en grusgrav, afskærmning af en råstofgrav, fældning af træer og gennemførelse af et vejanlæg.

TELETÅRNE OG ANTENNELØSNINGER
MALTHAS TEGNESTUE har for SONOFON forestået udformningen af mange utraditionelle bæreelementer og bygningstilføjelser med henblik på at indpasse GSM-antenner i landskaber og på bygninger. Som foreløbig kulmination på dette arbejde har tegnestuen forestået for designet af to nye teletårne i Odense og Aalborg ved SONOFON's tekniske knudepunkter her.

 

TIL TOPPEN

 

KONTAKT MALTHAS TEGNESTUE
PLANLÆGNING
ARKITEKTUR
TEKNISKE ANLÆG
VISUALISERING
FIRMAPROFIL
REFERENCER
KONTAKT

FORSIDEN - VISUALISERING >